Forløbet handler om iltsvind og havmiljø. Forløbet dækker før, under og efter turen på Fylla.
Kære Klasse
I dette forløb kan I dykke ned i, hvad det betyder, når der er for lidt ilt i havet. Selvom Det Sydfynske Øhav er smukt, har livet under overfladen det ikke så godt, og nu kan I undersøge hvorfor, og hvordan vi får Øhavet sundt igen.
I skal ombord på et 100 år gammelt skib og tage prøver fra havet og havbunden – glæd jer!
Herunder er der forslag til videoer og tekster som I kan arbejde med, inden I kommer ombord på Fylla. Det er vigtigt, at I er forberedte på de undersøgelser, som vi skal lave på turen.
Vil du gerne vinkle forløbet mere mod biodiversitet i havet, er der forslag til alternativt materiale:
Vandprøver
På turen har I indsamlet forskellige vanddata. I skal nu arbejde med de data hjemme på skolen.
I dette link finder I opgaver, der knytter sig til målingerne af salt, ilt og temperatur (se ”Opgaver til kortet” i linket).
Arbejd med iltsvindsproblematikken
Undersøg, om der er iltsvind i jeres lokale havområde. Undersøg også:
Diskuter, hvad der kan gøres for at forbedre tilstanden i jeres lokale hav. Måske er der allerede initiativer i gang? I så fald kan I undersøge, hvad man forsøger at gøre. Virker det?
Undersøg, hvad landmandens argumenter er for at gøde sine marker, selvom de ligger tæt på åer eller fjorde.
Hvad er fiskerens argumenter for, at landmanden skal gøde mindre?
Flere og flere steder forsøger man at gøre havmiljøet bedre. Fx laver man stenrev eller planter ålegræs ude på det lave vand.
Mens I er på Fylla, er det Sofie og besætningen, som guider jer igennem de undersøgelser I skal lave. Under afsnittet ”Inspiration og forberedelse” kan I se små film, hvor vi viser det udstyr, I kommer til at arbejde med på turen.
På jeres tur deles klassen i to hold, som på skift tager prøver af vandet, af havbunden og af de organsimer som lever på havbunden. Det hold der ikke arbejder med prøvetagning, får lov at følge besætningen, kigge på søkortet med styrmanden eller tage filmoptagelser, så I kan producere en film når I kommer tilbage i klassen.
Lav en film!
Lav korte film med fokus på havmiljø og iltsvind.
Lav et skriftligt opråb til lokalpolitikerne om iltsvindsproblematikken i jeres lokale hav
Spørg evt. den lokale avis om lov til at få teksten med i avisen.
Hashtags: #skonnertenfylla @skonnertenfylla #Underøhavet #geoparkdetsydfynskeohav @geoparkdetsydfynskeohav
Hvad er et godt havmiljø?
Vil I have mere fokus på biodiversitet, kan I se filmen Biodiversitet, Hvad rager det mig?
Hvad har fiskeri og landbrug med hinanden at gøre?